Æbledessert med brombærcreme
Til
denne herlige æbledessert med brombærcreme har jeg ladet mig
inspirere af den klassiske trifli. Jeg har kombineret æblemosen med
makroner og en brombærcreme. Æbler og brombær er for mig
sensommer/efterår, og de to klæder hinanden fantastisk. Det er
super nemt at lave brombærcremen, så du kan trylle en lækker
dessert frem på ingen tid
Ingredienser
Til 4 personer
Æblemos
- 700 g æbler
- 25-50 g sukker, afhængigt af hvor søde æblerne er
- 1 tsk vaniljesukker eller vaniljeekstrakt
- ½ dl vand
Brombærcreme
- 125 g brombær, friske eller fra frost
- ½ tsk vaniljesukker
- 1 spsk sukker – afhængigt af, hvor sød du vil have din brombærcreme (jeg kommer ikke sukker i)
- 1 dl piskefløde
- 1 dl græsk yoghurt eller skyr naturel
- 1 spsk flormelis
Desuden
- 4 groft knuste makroner pr glas
Topping
- lidt bær, nødder, chokoladeflager eller revet chokolade
Sådan gør du
Æblemos
- Skræl æblerne, skær dem i tern og kom dem i en gryde sammen med sukker, vaniljesukker og vand
- Kog det langsomt op og lad æblerne simre ved svag varme ca 15 minutter, til de er kogt til mos. Mos evt ekstra med en gaffel. Lad mosen køle af
Brombærcreme
- Kom brombærrene i en lille gryde sammen med vaniljesukker og evt sukker og giv dem et opkog
- Hæld brombærrene over i en skål og mos dem let med en gaffel og stil dem derefter til afkøling. De skal blive helt kolde
- Pisk fløden til skum, vend flormelis og skyr i og derefter de afkølede brombær
- Læg et lag æblemos i bunden af serveringsglassene. Læg et lag knuste makroner over og derefter endnu et lag æblemos. Slut af med brombærcremen og top med lidt bær, nødder eller chokolade