En lækker oksekødsgryde, der er inspireret af det arabiske køkken. Retten er oprindelig med lammekød, men jeg har erstattet dette med oksekød, som er perfekt til de duftende og velsmagende krydderier
Ingredienser
Til 4 personer
- 600 g skært oksekød, alternativt kalvekød
- 1 mellemstort løg
- 1 solo hvidløg eller 3-4 almindelige hvidløgsfed
- ca 3 cm frisk ingefær
- 5 store gulerødder
- 1 tsk stødt kanel
- ½ tsk stødt kardemomme
- 1 tsk røget paprika
- 2 tsk stødt koriander
- 1 ds tomatkoncentrat, 140 g
- 1 ds hakkede tomater
- 2 dl grøntsagsbouillon
- 1 håndfuld rosiner
- skal og saft af ½ ubehandlet/økologisk citron
- 1 spsk olivenolie til stegning
- salt og friskkværnet peber
Til servering
- 3 dl couscous
- bønnefritter
- 1 håndfuld ristede mandelflager
- 1 håndfuld frisk mynte
Sådan gør du
- Start med bønnefritterne (se opskriften her)
- Rist mandlerne på en tør pande og stil dem til side til servering
- Pil og hak løg
- Skræl og riv ingefær
- Skræl gulerødderne og skær dem i skrå skiver
- Riv skallen af citronen og pres derefter saften
- Skær oksekødet i passende tern
- Varm olien op i en gryde og sauter løg, hvidløg og ingefær
- Tilsæt oksekødet og brun det på alle sider
- Tilsæt koriander, kanel, kardemomme og røget paprika og rør det sammen med kødet
- Tilsæt gulerødder og lad det hele stege et par minutter
- Tilsæt tomatkoncentrat, hakkede tomater, bouillon, citronskal og -saft samt rosiner og lade det hele simre under låg til kødet er mørt
- Mens retten simrer, tilberedes couscous efter anvisning på pakken
- Inden servering drysses retten med frisk hakket mynte og de ristede mandler
Server med couscous (alternativ ris) og bønnefritter