Asiatisk gulerodssuppe

Suppe er altid godt og kan spises på både kolde efterårs- og vinterdage eller på varme sommerdage. Jeg elsker gulerødder og forbinder den ofte med barndommens revet gulerod med appelsinsaft og rosiner, så derfor kom jeg appelsinsaft i denne suppe. Inspirationen til min gulerodssuppe er asiatisk med ingefær, citrongræs, chili, hvidløg og kokosmælk. Suppen er super nem at lave, og jeg bruger den som forret på både kolde og varme dage. Bruger jeg den som hovedret, serverer jeg lækkert brød til  


Ingredienser

til 4 personer 

  • 500 g gulerødder
  • 1 fennikel
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • saften fra 1 appelsin
  • 1 rød chili
  • 3 cm ingefær, skrællet
  • 1 stængel citrongræs
  • ½ dåse kokosmælk
  • kokosolie til stegning, olivenolie kan bruges

Topping

  • 1 revet gulerod
  • 2 spsk hakket koriander
  • 2 spsk ristet kokosmel

Sådan gør du

  1. Rist kokosmelet på en tør pande og stil til side
  2. Skræl og riv 1 gulerod og stil til side
  3. Hak løg, hvidløg, chili og ingefær fint
  4. Snit fennikel fint
  5. Skær citrongræsstænglen over i 4 stykker og bank dem med bagsiden af en kniv
  6. Skræl og skær gulerødderne i mindre stykker
  7. Varm en gryde med kokosolie op til medium varme
  8. Sauter løg, hvidløg, chili, ingefær, citrongræs og fennikel et par minutter
  9. Tilsæt gulerødder og bouillon og lad suppe simre i ca 20 minutter
  10. Blend derefter suppen i en blender (stavblender kan bruges), tilsæt kokosmælk og appelsinsaft og smag til med salt
  11. Varm suppen igennem

Server suppen varm, toppet med revet gulerod, ristet kokosmel og lidt koriander