Bagt tomatsalat med mozzarella

Jeg er så heldig, at drivhuset bugner af tomater, så fantasien må i gang, for at variere tomatsalaten. Her har jeg blandet bagte med friske tomater og ruccola. Det blev en super lækker salat til sommerens grill eller som tilbehør til mange andre retter som fx pastaretter eller blot med et stykke lækkert brød til


Ingredienser

Til 4 personer som tilbehør

  • 500 g modne tomater, jeg bruger cherry- eller små coktailtomater
  • 50 g ruccola
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tsk tørret eller frisk timian, merian eller oregano - eller en blanding
  • 1 tsk fennikelfrø
  • saft af ½ citron
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 håndfuld basilikumblade
  • 100 g mozzarella
  • flagesalt og friskkværnet peber

Topping

  • lidt hakket basilikum
  • 2 spsk ristede pinjekerner

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
  2. Rist fennikelfrøene på en tør pande 1 minut
  3. Rist pinjekerner på en tør pande til de bliver lysebrune og stil dem til side til serveringen
  4. Kom olivenolien i en skål og pres hvidløg heri
  5. Kom ristede fennikelfrø, timian (merian, oregano), saft af ½ citron, flagesalt og peber heri og rør det sammen
  6. Skyl halvdelen af tomaterne og vend dem i olie-krydderi dressingen
  7. Læg tomaterne med dressing i et lille fad og bag dem i ovnen i ca 20 minutter til de revner let
  8. Skyl resten af tomaterne og halver dem
  9. Skyl ruccola
  10. Hak basilikum med en kniv
  11. Skær mozzarella i små tern
  12. Kom de halve tomater i en skål eller et fad og vend dem med ruccola, basilikum og mozzarella
  13. Læg de bagte tomater hen over. Drys med lidt hakket basilikum og ristede pinjekerner