Bagte ris med kylling og butternut squash

Til denne risret har jeg ladet mig inspirere af det mellemøstlige køkken og de forskellige risretter, man finder her. Retten er nem at lave, da den er lavet som en one-pot ret, hvor alle ingredienserne kommes i et fad og bager færdig i ovnen. Retten her er lavet med kylling og butternut squash med 'mellemøstlige' krydderier, men den kan varieres med andre krydderier og andre grøntsager. Jeg havde ½ butternut til overs efter at jeg havde lavet bagte butternut squash, så derfor brugte jeg den


Ingredienser

Til 4 personer
  • 4 stk kyllingebryst, ca 600 g
  • ca 400 g butternut squash
  • 3 gulerødder
  • 1 stort løg
  • 1 solo hvidløg eller 4 almindelige fed hvidløg
  • revet skal af en ubehandlet/økologisk citron
  • 2 spsk revet ingefær
  • 2 tsk røget paprika
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk spidskommen
  • salt og friskkværnet peber
  • 3 dl basmatiris
  • 45 g rosiner
  • 7 dl hønse- eller grøntsagsbouillon
  • ca 2 spsk olie til stegning

Til servering

Sådan gør du

  1. Pil og skær løget i to halvdele og skær det derefter i tynde skiver
  2. Pil og hak hvidløg
  3. Skræl og riv ingefær
  4. Riv skallen af citronen
  5. Skræl gulerødder og skær dem i skiver på 3-4 mm
  6. Skær ca 400 g af butternut squashen, skræl det og skær i tern på ca 2 x 2 cm 
  7. Skær kyllingebrystet i 2-3 stykker pr bryst. Drys med salt
  8. Varm 1 spsk olie op i en pande og brun kyllingestykkerne ved kraftig varme på begge side og tag dem derefter op af panden
  9. Kom evt 1 spsk olie mere i panden og sauter løg og hvidløg ca 2 minutter
  10. Tilsæt ingefær, revet citronskal, røget paprika, gurkemeje, kanel, kardemomme, spidskommen, salt og peber, rør godt rundt
  11. Tilsæt butternut, gulerødder, ris og rosiner samt bouillon, rør det godt sammen
  12. Hvis din pande kan tåle at komme i ovnen, lægger du kyllingestykkerne tilbage, lægger låg eller folie over og bager retten i ovnen ved 180 grader (varmluft) til kylling og ris er møre. Det tager ca 30-35 minutter. Sørg for at alle risene får væske over sig
  13. Hvis ikke din pande kan tåle at komme i ovnen, lægger du kyllingestykkerne i et ovnfast fad, hælder ris-græskarblandingen over, lægger folie over og bager retten ved 180 grader (varmluft) til kylling og ris er møre. Det tager ca 30-35 minutter. Sørg for at alle risene får væske over sig

Server retten med tzartziki eller raita/raita med ananas samt evt brød og salat