En herlig blomkålssalat, hvor jeg hakkede halvdelen af blomkålen og lavede små buketter af resten, hvilket gav en super god variation i spiseoplevelsen. Blomkål er super sundt og ret lækkert i salater sammen med andre grøntsager og/eller frugt. Her valgte jeg tomater og brombær, der både smagsmæssigt og farvemæssigt står fantastisk til blomkål. Det hele vendte jeg med en herlig dressing af rabarber og sennep. Jeg serverede salaten til grillet kylling, men den kan servers til alt muligt andet eller stå alene med brød til som fx en frokostret
Se også mine andre blomkålssalater her
Ingredienser
Til 4 personer
- 1 blomkål
- 12-14 cherrytomater
- 1 håndfuld soltørrede tomater, ikke i olie
- 125 g brombær, kan erstattes af 1 håndfuld blåbær
- 1 håndfuld hakkede purløg
Dressing
- Rabarber-sennepdressing - se opskriften her
Topping
- evt spiselige blomster
- lidt purløg
Sådan gør du
- Start med at lave rabarberdressingen
- Skær blomkål i to halve. Skær stokken af den ene halvdel og lav små buketter. Den anden halvdel + stokken fra hele blomkålet hakker du fint med en kniv. Kom blomkål i en skål og vend 5-6 spsk af rabarberdressingen i
- Skyl tomater, del dem i halve og kom dem i skålen
- Skær de soltørrede tomater i strimler, og kom dem i skålen
- Hak purløg og kom i skålen - gem lidt til at drysse over til sidst
- Vend et par spsk mere af dressingen i salaten sammen med brombær og pynt med purløg og evt spiselige blomster