Chiadessert med mango

Jeg lavede denne mango-chia som dessert, men den er også super som morgenmad eller til eftermiddagshygge. Det er virkelig nemt at lave chiagrød, og grøden kan varieres på utallige måder og også laves til dessert. I denne version brugte jeg mandelmælk til at opbløde chiafrøene, lavede en mango/bananmos, lagde det i lag i glas og pyntede dem. Voila - en super lækker dessert, der også er gul og glad at se på

Se også min chiadessert med hindbær


Ingredienser

Til 4 portioner/4 glas

  • 2 dl mandelmælk
  • 4 spsk chiafrø
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 1 dl yoghurt naturel, fx græsk yoghurt
  • 1 moden mango
  • 1 banan

Topping

  • banan og kiwiskiver
  • friske blåbær

Sådan gør du

Start med at lave en chiagrød

  1. Bland mandelmælk og chiafrø i en skål og rør det godt sammen
  2. Lad det hvile ca 10 minutter på køkkenbordet, rør i det og sæt det derefter i køleskabet i minimum 4-5 timer, eller du kan sætte det i køleskabet natten inden du skal lave desserten

Inden servering

  1. Blend mango, banan og yoghurt
  2. Anret i lag i glas - mango, chiagrød og mango - og top med frisk frugt