Chiagrød
Det er
super nemt at lave en lækker chiagrød, som er en fantastisk morgenmad. Det
tager ikke lang tid at forberede grøden, for man skal blot blande de
små chiafrø med en eller anden form for mælk. Havremælk,
kokosmælk, almindelig mælk, mandelmælk. Alt kan bruges til at
udbløde chiafrøene, som suger væsken og bliver til en cremet og fløjlsblød grød.
Man kan spise grøden, som den er (så smager den ikke af ret meget),
eller man kan blande den med fx yoghurt, skyr eller frugtmos og toppe
med bær, nødder, chokolade eller andet man har lyst til. Det
nemmeste er at røre grøden sammen om aftenen. Det tager kun et par
minutter, og så har man en lækker morgenmad dagen efter, da grøden
står og passer sig selv i køleskabet. En lækker overnight grød,
som er herlig at vågne op til. Og så er den sund.
Grundopskrift til 1 portion/1 stort glas - kan deles i mindre glas, fx hvis man bruger det til dessert
- 2 dl mælk - kokosmælk, mandelmælk, havremælk, almindelig mælk
- 4 spsk chiafrø
- 1 tsk flydende honning (fx akaciehonning), sukker eller vaniljesukker
- 2 spsk yoghurt eller skyr
- Bland mælk, chiafrø og sukker i en skål eller i glas og rør det godt sammen. Lad det hvile på køkkenbordet ca 10 minutter
- Sæt det i køleskabet i minimum 4-5 timer eller natten over, hvis du skal bruge det som morgenmad
- Inden servering tilsættes yoghurt eller skyr, og grøden røres igennem
- Pynt med bær eller hvad du har lyst til