Chilipasta

Har man chili i drivhus, i krukker på terrasse eller altan eller i urtehaven, får man som regel læssevis af lækre frugter. Jeg har altid mange forskellige slags chiliplanter, både i drivhus og udenfor. Jeg bruger dem flittigt i madlavningen, og det er et helt eventyr at prøve sig frem til, hvordan man gemmer dem til efter sæsonen.

Nogle af dem tørrer jeg ved at lægge dem på et stykke køkkenrulle ovenpå et viskestykke - det tager lidt tid, men er rigtig udmærket. Nogle sylter jeg, og da jeg lige havde 100 g orange habaneros, tænkte jeg, at jeg vel kunne lave chilipasta.

En chilipasta er stærk, så jeg tænkte at der skulle findes en balance mellem det stærke, noget sødt, noget surt og noget salt. Så jeg smagte mig lidt frem med de Sambal-Olek, jeg har i køleskabet - og her kommer resultatet.

Vær opmærksom på at saften fra chilierne bliver siddende i fingrene hele dagen, uanset hvor meget du vasker hænder, så brug engangshandsker, når du fjerne kernerne. Og vær opmærksom på at saft og duftstoffer er meget kraftige, når du blender chilierne, så beskyt mund og næse. Jeg havde ikke noget mundbind, så jeg viklede et viskestykke rundt om mund og næse og hæftede det med en klemme i nakken.

En variationsmulighed, jeg har prøvet, er at komme 2 stjerneanis i gryden, når pastaen koges ind. Det begrænser selvfølgelig anvendelsesmulighederne, men skal man bruge pastaen i en ret, der skal anis i, eller i en ret, hvor de andre krydderrier passer til anis, er den super.