En super lækker galette med aubergine og tomater. Aubergineskiverne bliver lækrere, hvis man forbager dem inden, de kommer på galetten, Jeg bruger altid små tomater, som jeg halverer og lægger på galetten med skærefladen opad - det forhindrer, at tomaterne væder, og gør det svært at få galetten sprød.
Alle slags krydderurter er gode, så vælg blot hvad du har,
og hvad du bedst kan lide. Vil du lave en vegetargalette, undlader du
at komme serranoskinke på
Se fx også min Galette med
asparges og tomater , min galette med asparges , min galette med svampe, min galette med kartofler og squash og min galette med kartofler, nektariner og serranoskinke
Jeg serverer ofte salat med frugt og/eller tomater i til galetter fx nedenstående, men der er mange flere at vælge imellem eller lade sig inspirere af her blandt mine salater
Bagt
tomatsalat med mozzarella
Salat med agurk, ruccola og bær
Tomatsalat med ribs, nektariner og urter
Ingredienser
Til 2-3 personer
- 1 aubergine
- lidt olivenolie til at pensle aubergineskiverne med
- 8-10 små tomater, jeg brugte gule dadeltomater, men alle små tomater kan bruges *)
- 1 pakke færdig butterdej **)
- lidt olivenolie til at pensle dejen med
- 2 håndfulde krydderurter, fx timian, oregano, basilikum, purløg, persille, løvstikke eller hvad du har
- flagesalt og friskkværnet peber
- 125 g frisk mozzarella
- 1
pakke serranoskinke, 80 g – kan udelades, hvis du ønsker en
vegetargalette
- 1 æg til pensling
*) jeg bruger altid små tomater og halverer dem - skiver af større tomater væder, så galetten ikke så let bliver sprød
**) du kan også bruge tærtedej – nogle gange bruger jeg butterdej, andre gange tærtedej. Galetten bliver lidt 'lettere' med butterdej
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
- Skyl
auberginen og skær den i tynde skiver, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med lidt olie
- Bag
aubergineskiverne til de er næsten møre og har taget
farve, ca 15
- Hak krydderurterne med en kniv og smuldr eller hak mozzarellaen
- Skyl
og halver tomaterne
- Rul butterdejen ud på en bageplade og prik den med en gaffel. Lad 2 cm hele vejen rundt være uden 'prikker'
- Smør forsigtigt dejen med lidt olivenolie (ikke kanten) og fordel mozzarellaen hen over
- Fordel de hakkede urter hen over mozzarellaen
- Fordel de næsten møre aubergineskiver over osten
- Fordel
serranoskinken på galetten og pynt med de halve tomater
- Pensl de 2 cm af dejen, som er frie hele vejen rundt, med sammenpisket æg. Fold kanterne ind over, tryk lidt sammen og pensl igen med sammenpisket æg ovenpå kanterne
- Drys med flagesalt og friskkværnet peber
- Bag galetten til kanterne er gyldne og gennembagte og osten har fået en gylden overflade. Hvis butterdejen buler lidt op, selvom du har prikket den, kan du forsigtig trykke den ned med en palet
- Inden servering drysses evt med lidt hakkede krydderurter – har du en lille håndfuld ruccola, kan du drysse med det også
Server den lækre, lune galette sammen med en salat