En super lækker galette med grøntsager. Jeg har brugt porre, squash, aubergine, løg og tomater, da jeg havde disse grøntsager i køleskabet. Du kan sagtens nøjes med nogle af grøntsagerne og/eller skifte ud med andre. Fx er broccoli, kål, sukkerærter eller bønner gode alternativer. Brug hvad du har, få ryddet op i grøntsagsskuffen og undgå madspild. Jeg har forbagt grøntsagerne. De bliver lækre, og når jeg bruger squash og tomater, undgår jeg, at grøntsagerne væder og gør det svært at få tærtebunden sprød. De ekstra tomater, der ikke er bagt, skal lægges med skærefladen opad, ligeledes for at undgå, at de væder ned i tærten.
Alle
slags krydderurter er gode, så vælg blot hvad du har, og hvad du
bedst kan lide. Har du ikke lyst til en vegetargalette kan du komme
serranoskinke på toppen, inden du bager galetten
Se fx også min Galette med
asparges og tomater , min galette med asparges , min galette med svampe, min galette med kartofler og squash og min galette med kartofler, nektariner og serranoskinke
Jeg serverer ofte salat med frugt og/eller tomater i til galetter fx nedenstående, men der er mange flere at vælge imellem eller lade sig inspirere af her blandt mine salater
Her et lille udpluk:
Bagt
tomatsalat med mozzarella
Salat med agurk, ruccola og bær
Tomatsalat med ribs, nektariner og urter
Ingredienser
Til 2-3 personer
- 1 stk porre
- 1 stk squash
- 1 aubergine, mellemstørrelse
- 1 stk rødløg
- 1 håndfuld cherrytomater + nogle ekstra, der ikke bages
- 2-3 spsk olivenolie
- 1 pakke færdiglavet tærtedej, alternativt færdiglavet butterdej
- 125 g frisk mozzarella
- 2 håndfulde krydderurter, fx timian, oregano, basilikum, purløg, persille, løvstikke eller hvad du har
- salt og friskkværnet peber
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
- Beklæd en bageplade med bagepapir
- Kom 2-3 spsk olivenolie og salt i en skål
- Rens porre, skær den i skiver på ca 1½ cm og vend dem i skålen med olivenolien
- Skyl squash og aubergine, skær dem i skiver og vend dem i skålen
- Pil rødløg, skær det i grove tern og vend dem i skålen
- Skyl og halver tomaterne og vend dem i skålen – de ekstra tomater stilles til side
- Drys grøntsagerne med lidt salt og friskkværnet peber og hæld dem ud på bagepladen i ét lag
- Bag grøntsagerne til de er næsten møre og har taget farve, 10-15 minutter
- Hak imens krydderurterne med en kniv
- Smuldr eller hak mozzarellaen med en kniv
- Rul tærtedejen ud på en bageplade, og prik den med en gaffel. Lad 2 cm hele vejen rundt være uden 'prikker'
- Fordel mozzarella og 2/3 af de hakkede urter over tærtedejen – ikke de 2 cm uden 'prikker'
- Fordel de næsten møre grøntsager over osten og drys resten af krydderurterne over
- Læg de ekstra halve tomater over med skærefladen opad
- Pensl de 2 cm af dejen, som er frie, hele vejen rundt med sammenpisket æg Fold kanterne ind over fyldet, tryk lidt sammen og pensl igen med sammenpisket æg
- Bag galetten til kanterne er gyldne og gennembagte og osten har fået en gylden overflade
Server den lækre, lune galette sammen med en salat