Det er nemt at lave sine egne æblesnacks i ovnen. Det er en rigtig god måde at få brugt æblerne, hvis man har mange. Og så er det ikke nødvendigt at komme sukker på, da de forskellige spiseæbler er søde i sig selv. Brug æblesnacksene som en hyggeting eller brug dem som pynt på is eller kager
Ingredienser
- et antal spiseæbler
- friskpresset saft af 1 citron
Sådan gør du
- Skyld æblerne og fjern kernehuse. Det kan gøres med en kniv, der er beregnet til det eller det kan gøres med en spids lille skrællekniv
- Tænd ovnen på 90 grader (varmluft)
- Skær æblerne i meget tynde skiver, placer dem på bagepapir på en bageplade og pensl med friskpresset citronsaft
- Sæt æblerne i ovnen i ca 2 timer. De er en smule bløde, når de kommer ud af ovnen, men bliver sprøde
- Hvis ikke æblesnacksene bliver spist med det samme, kan de opbevares nogle dage i et glas med låg