Hjemmelavede bønnefritter

Lækre bønnefritter, der er super nemme at lave. Nyd dem som snack eller som tilbehør til fx grill eller pastaretter


Ingredienser

2-3 personer som tilbehør
  • 500 g frosne bønner, haricots verts eller andre lignende bønner
  • lidt olivenolie
  • flagesalt eller kværnet salt

Sådan gør du

  1. Varm ovnen op til 180 grader (varmluft)
  2. Kom de frosne bønner i en skål, hæld lidt olivenolie over og vend bønnerne heri
  3. Hæld bønnerne ud på en bageplade med bagepapir, så de ligger i ét lag og drys godt med salt
  4. Bag bønnerne 30-40 minutter og vend dem gerne lidt rundt under vejs. Hold øje med dem til slut, så de ikke bliver for mørke