Hvid chokoladecreme med appelsinmarinerede blåbær

Super lækker, frisk og intens dessert af hvid chokoladecreme og appelsinmarinerede blåbær. Desserten har sødme fra chokoladen og blåbærrene og syrlighed fra appelsinmarinaden. Et 'match in heaven' til at afslutte en lækker middag

Prøv også min Hvid chokoladecreme med rosenbladgelé, der er lavet så sammen chokoladecreme som denne blåbær dessert, blot med en anden topping


Ingredienser

Til 4 personer i glas 

Hvid chokoladecreme

  • 150 g hvid chokolade
  • 1 æg
  • ½ dl flormelis
  • 3 dl græsk yoghurt

Appelsinmarinerede blåbær

  • 40 g sukker
  • revet skal af 1 økologisk/ubehandlet appelsin
  • 1 dl friskpresset appelsinsaft 
  • 125 g blåbær


Sådan gør du

Hvid chokoladecreme

  1. Smelt chokoladen over vandbad og lad den køle næsten af
  2. Pisk æg og flormelis i chokoladen og vend derefter den græske yoghurt i
  3. Hæld chokoladecremen i små portionsglas og stil dem på køl i et par timer

Appelsinmarinerede blåbær

  1. Riv skallen af appelsinen
  2. Pres appelsinen, hæld 1 dl af saften i en lille gryde sammen med sukker, kog det op og lad det koge, til sukkeret er opløst. Tilsæt derefter appelsinskal
  3. Skyl blåbærrene, kom dem i en skål og hæld appelsinmarinaden over
  4. Lad bærrene marinere et par timer på køl

Inden servering anrettes de marinerede blåbær over chokoladecremen