Hyldebær og æbler - så er det ved at være efterår. I år har ikke været et særlig godt æbleår, men jeg havde lige 250 g Ingrid Marie æbler. En dejlig efterårstur i naturen, og hyldebærrene er klaret. Og så har man næsten en herlig marmelade, der smager af sundhed og vitaminer
Ingredienser
- 250 g modne hyldebær
- 250 g æbler
- 1 dl æblejuice
- 1 usprøjtet citron
- 1 stang kanel
- 150 g sukker
Sådan gør du
- Skyl bærrene forsigtigt, rib dem og kom dem i en gryde.
- Riv citronskal i gryden med hyldebærrene.
- Pres citronen og hæld saften i gryden til hyldebærrene
- Æblerne vaskes, skæres i mindre tern og kommes i gryden
- Hæld æblejuicen i gryden
- Tilsæt en stang kanel
- Lad det hele småkoge under låg i 20 minutter og lad det køle af
- Kom hyldebærmassen i en blender, blend det og hæld det tilbage i en gryde
- Tilsæt sukkeret og kog det op. Hvis du synes, marmeladen er for tynd, kan du koge den lidt mere. Men den bliver tykkere, når den køler af.
- Kom marmeladen i rengjorte og evt Atamonskyllede glas. Hvis du ikke er tilhænger af Atamon, kan du bruge vodka eller anden spiritus til at skylle glassene i. Jeg har ladet mig fortælle, at Atamon ikke er godkendt til vagetarisk/vegansk mad
Variationer
I stedet for skal og saft af 1 citron, kan man bruge skal og saft af 1 usprøjtet appelsin. Det giver en mindre syrlig men ret lækker smag, og man får stadig citrusfrugtens vitaminer.
I stedet for 1 stang kanel, kan man bruge 3 stjerneanis - det passer smagsmæssigt sammen med både citron og appelsen
Yderligere en variation er et tilsætte 2-3 cm ingefær skåret i mindre stykker, når hyldeblomstmassen blendes