Ingefærmousse

En super frisk ingefærmousse, som vil gøre lykke i hverdagen eller som dessert til gæster. Moussen har kun et strejf af ingefær, der giver den en friskhed, hvortil sherryen giver sødme. Jeg toppede moussen med lidt revet limeskal (fra en ubehandlet lime), lidt blåbær og nogle kokosflager. Jeg havde lidt blåbærstøv, som jeg dryssede på, men det er ikke nødvendigt. Men du kan også toppe med fx ristede nødder og/eller revet chokolade eller det, du synes passer til ingefærmousse


Ingredienser

4 personer

  • 2 blade husblas
  • 2 dl piskefløde
  • 1 spsk frisk fint revet ingefær
  • 4 spsk sherry
  • 2 æggeblommer
  • 40 g flormelis

Topping

  • lidt blåbær, alternativt hindbær
  • lidt revet limeskal fra en ubehandlet limefrugt, kan erstattes af revet citronskal
  • evt lidt kokosflager

Sådan gør du

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand ca 8-10 minutter – den skal være helt dækket
  2. Pisk fløden stiv
  3. I en skål piskes flormelis og æggeblommer hvide og luftige
  4. Riv ingefæren fint og vend den i den piskede fløde sammen med sherryen. Vend det derefter i æggemassen, så du får en fløde-ingefær creme
  5. Kram husblassen fri for vand og kom den i en lille gryde, som varmes op, så husblassen smelter. Rør i det hele tiden. Det går lynhurtigt
  6. Tag gryden af varmen og rør en spsk af fløde-ingefær cremen i – pas på det ikke klumper. Gør det et par gange, så temperaturen kommer ned. Hæld derefter flødeskum-husblasblandingen over i fløde-ingefær cremen og vend det sammen
  7. Fordel moussen i portionsglas (jeg brugte champagneskåle), der stilles køligt i 3-4 timer, til moussen har sat sig

Inden servering pyntes moussen med blåbær, kokosfager og revet limeskal - eller andet, du synes passer til ingefærmousse