Kylling med æbler, peberfrugt og spidskål er en virkelig nem middagsret, der indeholder masser af vitaminer og gode ting. Med soyasaucen og karrypastaen har retten et lille touch af Asien, og marinaden gør kyllingekødet super mørt og lækkert
Ingredienser
til 4 personer
- 600 g kyllingebryst
- 2 peberfrugter, gerne forskellige farver
- 2-3 æbler
- 1 rødløg
- 150 g spidskål
- 200 g edamamebønner
- 1 spsk kokosolie til stegning, olivenolie kan bruges
- 1 spsk soyasauce
Marinade
- 4 spsk soyasauce
- 2 spsk olivenolie
- 2 tsk rød karrypasta, grøn karrypasta kan sagtens bruges - den er knap så stærk som den røde
- saft af 1 limefrugt, revet skal af ½ limefrugt
- ½ tsk kokossukker, rørsukker kan bruges
- friskkværnet sort peber
Til servering
- 1 lille håndfuld frisk koriander eller persille
- 2 spsk kokosmel til at drysse over
- ca 400 g ægnudler
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til marinaden
- Skær kyllingebryst i tynde strimler og vend dem i marinaden. Lad det hvile, mens du forbereder resten
- Pil løg og skær det i smalle både
- Fjern kernehus og skær æblerne i både på ca 1 cm
- Skyl og skær peberfrugt i tynde strimler
- Snit spidskål i tynde strimler på ca ½ cm
- Tilbered nudlerne efter anvisning på pakken
- Varm en sauterpande, wok eller anden pande med høj kant op og rist kyllingestykkerne heri 3-4 minutter. De må gerne tage lidt farve. Kom lidt ad gangen i panden, så du undgår at kyllingen koger i stedet for at stege
- Tilsæt 1 spsk kokosolie. Når olien er smeltet, tilsættes løg og der steges 2 minutter
- Skru ned til middel varme og tilsæt æbler, edamamebønner og peberfrugt samt 1 spsk soyasauce og steg et par minutter til kyllingen er mør og grøntsagerne stadig sprøde
- Bland det snittede hvidkål i og varm igennem
Server retten i i skåle eller på tallerkner ovenpå nudler og drysset med frisk koriander og kokosmel