Kylling i appelsinmarinade med broccoli og cashewnødder
En nem og lækker kylling i en appelsinmarinade, der giver en dejlig sur-sød sauce. Frugtsaft (appelsin, citron, lime, annanas for blot at nævne nogle) er fantastisk til at gøre kød mørt, som i dette tilfælde, hvor jeg har brugt friskpresset appelsinsaft. Retten toppes med cashewnødder og sesamfrø, der giver lidt knas, og serveres med kogte ris
Ingredienser
Til 4 personer
- 4 stk kyllingebryst, ca 500 g
- 1 broccoli, ca 400 g
- 150 g snittet hvid spidskål eller hvidkål
- lidt olie til stegning
Appelsinmarinade
- 2 spsk revet ingefær
- 1 solohvidløg eller 3 almindelige fed hvidløg, presset
- 2 spsk revet appelsinskal – brug en ubehandlet eller økologisk appelsin
- 2 dl friskpresset appelsinsaft, svarer til saft af 1-2 appelsiner
- ½ dl soyasauce
- 2 spsk risvinseddike/riseddike
- 2 spsk olivenolie
- 2 tsk flydende honning
- 2 tsk Maizena eller anden majsstivelse
- Topping
- 1 håndfuld cashewnødder, ristet på en tør pande
- 1½ spsk sesamfrø, ristet på en tør pande
- 3 forårsløg – et af dem snittet fint, de andre to skåret i skrå skiver
Sådan gør du
- Start med at blande alle ingredienserne til appelsinmarinaden i en skål – stil til side
- Rist derefter cashewnødder og sesamfrø på en tør pande – hver for sig - stil til side til topping
- Skyl og snit forårsløg - et af dem snittet fint, de andre to skåret i skrå skiver
- Del broccoli i små buketter og snit spidskål fint
- Skær kyllingebryst i tynde strimler
- Varm olien op i en wok eller pande og rist kyllingen ved høj varme til den tager farve
- Tilsæt broccolibuketter og rist dem med 1 minut
- Hæld appelsinmarinaden over og lad det hele simre 4-5 minutter - kom det snittede spidskål i det sidste minut
- Drys med cashewnødderne, sesamfrøene og forårsløg og server retten med kogte ris