Jeg er vild med frugt i maden, specielt ananas og mango. To frugter, der passer super godt til de asiatiske saucer og krydderier. Det kom der denne, asiatisk inspirerede ret, ud af - den var en stor succes!
Ingredienser
til 4 personer
- 3-4 stk kyllingebryst, afhængigt af størrelsen
- 1 mango
- 200 g champignon
- 10 stk tørrede shitakesvampe
- 1/4 blomkål
- 3 tsk hakket hvidløg
- 3/4 tsk knust tørret chili
- 4 spsk østerssauce - Netto har en god østerssauce, hvis ikke du lige er i nærheden af en asiatisk butik
- 2 spsk soyasauce
- 1 tsk palme- eller rørsukker
- olie til stegning
- 1 håndfuld frisk basilikum
Server med ris
Sådan gør du
- Sæt de tørrede shitakesvampe i blød - de skal så minimum 10 minutter og som regel længere
- Pil og hak hvidløg
- Rens champignon og skær dem i kvarter
- Lav små buketter ud af blomkål
- Skræl mango og skær den i tern på ca 1 x 1 cm
- Skær kyllingebryst i tynde strimler
- Varm olien op i en sauterpande eller gryde og rist hvidløg
- Tilsæt kylling og tørret chili og rist til kyllingestrimlerne får farve
- Imens kyllingen rister, kan du skære shitakesvampene i 4 stykker - men skær udenom stilken, den er hård og ikke god at spise
- Tilsæt shitakestykkerne og champignon til kødet og rist yderligere 1 minut
- Tilsæt blomkål og mango og rist 2 minutter - og nu bør kødet være mørt
- Tilsæt soyasauce, østerssauce og sukker og varm igennem
- Drys frisk basilikum i
Server med ris