Kyllingegryde med gulerødder
Selvom efteråret er i fuld gang, er der stadig mange gulerødder og porrer i haven. De kan heldigvis holde længe men skal bruges, inden de ikke kan lide at stå ude i jorden længere. Derfor tænkte jeg, og det blev til denne lækre kyllingegryde med gulerødder. Jeg brugte, hvad der svarer til 5 pænt store gulerødder, men mængden er ikke så vigtig. Du kan sagtens bruge flere eller færre - fx hvis du har en rest gulerødder i køleskabet, så lad det være afgørende. Hvis du er mere til madfløde end til kokosmælk, kan du bruge det i stedet
Ingredienser
Til 4 personer
- 500 g kyllingebryst
- 5 pænt store gulerødder
- 1 mellem rødløg
- 1 solo hvidløg eller 3-4 almindelige fed hvidløg
- 2 spsk finthakket frisk ingefær
- 1 porre
- 1 rød peberfrugt
- 2 tsk karry
- 2 tsk paprika, vælg stærk paprika, hvis du vil have retten lidt spicy
- 1 ds hakkede tomater + skyl dåsen med 1 dl vand
- 2 dl kokosmælk
- 65 g babyspinat
- salt og friskkværnet peber
- olie til stegning, gerne kokosolie
Til servering
- 3-4 dl basmati- eller jasminris
- 1 lille håndfuld hakket persille - hvis du har brugt gulerødder med top, kan du hakke lidt af toppen og blande med persille
Sådan gør du
- Kog risene efter anvisning på pakken
- Pil og hak rødløg og hvidløg fint
- Skræl og hak ingefær fint
- Rens porre og skær i tynde ringe
- Skyl og skær peberfrugt i små tern
- Skyl eller skræl gulerødder og skær dem i skiver på 3-4 mm
- Skær kyllingebryst i mundrette tern
- Opvarm en pande med høj kant eller en gryde med olien og rist kyllingekødet heri 3 minutter
- Tilsæt løg, hvidløg, porre og ingefær og rist yderligere ca 1 minut
- Tilsæt gulerødderne og rist endnu 1 minut
- Tilsæt karry og paprika som ristes med 1 minut
- Tilsæt de hakkede tomater, vand (som du har skyllet tomatdåsen med), kokosmælk og peberfrugt og lad retten simre ved middel varme til kyllingen og gulerødderne er møre
- Når kyllingen er mør, tilsættes spinaten under omrøring
- Smag gulerodsgryden til med salt og friskkværnet peber og drys med hakket persille og evt hakket gulerodstop
Server gulerodsgryden med kogte ris