Orange-twisters

To ingredienser, og du har en super nem og lækker lille hyggeting til kaffen/teen eller fx sammen med is. For at gøre mine twisters lidt juleagtige, brugte jeg en engelsk, let bitter, orangemarmelade, men al slags kan bruges, blot den er lidt hård/tyk. Har du lyst, kan du sagtens erstatte orangemarmeladen med en andet slags marmelade


Ingredienser

  • 1 rulle færdiglavet butterdej
  • 1 glas orangemarmelade

Sådan gør du

  1. Rul dejen ud og lad den blive på bagepapiret. Prik den let med en gaffel
  2. Smør orangemarmelade på halvdelen af dejen, i et tyndt lag, fold den anden halvdel ind over og tryk dejen sammen
  3. Skær dejen igennem på tværs/midten – ellers bliver dine twisters for lange at arbejde med
  4. Skær derefter de to stykker ud i strimler på ca 1-1½ cm
  5. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft) og beklæd en bageplade med bagepapir
  6. Twist/sno nu dejstrimlerne en ad gangen og læg dem på bagepladen med lidt afstand. Pas på du ikke hiver for meget i strimlerne, når du tager dem af det oprindelige bagepapir
  7. Bag dine twisters 10-12 minutter, til de har taget farve og er blevet sprøde