Ovnbagte jalapenos

    Jalapenos er ikke specielt stærke, og jo større frugten er, jo mindre stærk er den. Har man ikke mod på at servere jalapenos, da det jo er en chili, kan man i stedet bruge små mini snackpeber eller de små grønne peber, der sælges som tapaspeber i supermarkederne. Brug de lækre ovnbagte jalapenos som en del af en tapasmenu, som tilbehør til fx grill eller som en lille appetizer sammen med et glas koldt hvidvin og fx forskellige oliven. Det er svært at sige, hvor mange der skal bruges, men laver du for mange, kan de sagtens gemmes og varmes eller spises kolde


Ingredienser

  • et antal jalapenos
  • friskkværnet salt
  • olivenolie

Sådan gør du

  1. Varm ovnen op til 180 grader (varmluft)
  2. Skyld jalapenos/peber, tør dem og læg dem på en bageplade med bagepapir
  3. Pensl frugterne med olivenolie og drys rigeligt med salt på
  4. Bag dine jalapenos i ovnen ca 35-40 minutter til de får en overflade, der ser grill-agtig ud (bruger du mini snackpeber, skal de have lidt kortere)