Pasta med kylling a la thai

Kylling og pasta er lækkert, og denne pastaret har fået et asiatisk touch med kokosmælk og karrypasta. En hurtig og nem ret, som med fordel kan spises med en enkelt grøn salat til


Ingredienser

Til 4 personer

  • 400 g pasta, fx penne eller fusilli (skruer)
  • 600 g kyllingebryst
  • 200 g champignon eller andre svampe
  • 1 mellemstort rødløg, almindelig løg kan sagtens bruges
  • 4 fed hvidløg
  • 2 tsk rød karrypasta
  • 1½ tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 1 ds kokosmælk
  • salt og friskkværner sort peber
  • 1 spsk kokosolie, olivenolie kan sagtens bruges

Til servering

  • 3 forårsløg
  • 1 lille håndfuld cashewnødder
  • 1 håndfuld groft hakket persille og koriander blandet, eller blot én af delene
  • 1 limefrugt

Sådan gør du

  1. Kog pastaen efter anvisning på pakken, skyl dem i koldt vand og stil til side. Gem 1 dl af pastavandet

  1. Rist cashewnødderne på en tør pande og stil dem til side
  2. Hak persille og/eller koriander groft med en kniv og stil det til side
  3. Skær forårsløg i skrå skiver på ca 2½ cm og stil til side
  4. Pil og hak hvidløg fint
  5. Pil og hak rødløg
  6. Rens champignon og skær dem i kvarte
  7. Skær kyllingebryst i mundrette tern
  8. Varm olien op i en sauterpande eller almindelig pande og sauter løg og hvidløg, til de bliver klare
  9. Tilsæt kyllingestykkerne og rist dem på alle sider, tilsæt karrypasta og steg nu kyllingen. Efter 5-6 minutter, tilsættes champignon, som steger med indtil kyllingestykkerne er gennemstegte
  10. Tilsæt timian, oregano og gurkemeje og rør det godt sammen med kyllingen
  11. Tilsæt kokosmælk, bring det i kog og lad det koge nogle minutter, så det koger lidt ind, og derefter tilsætter du pastaen og ca ½ dl af pastavandet og varmer igennem. Pastavandet gør, at saucen bliver tykkere og cremet. Hvis du vil have saucen tykkere, tilsætter du lidt mere af pastavandet
  12. Smag til med salt og friskkværnet sort peber
  13. Inden servering drysses med persille, koriander, rødløgsringe og de ristede cashewnødder

    Server med limebåde og en enkel grøn salat