Pasta med laks, asparges og ristede pinjekerner

Nem og lækker pastaret til hverdag eller gæster. Laksen er bagt i ovnen og serveres på en herlig pasta med cremet sauce, asparges, rød peber, tomater og ristede pinjekerner


Ingredienser

Til 2 personer

  •  Ca 200 g pappadelle *), fettuccine eller anden pasta
  • 2 stk laksesteaks ca 200 g
  • 1 tsk chiliolie til at pensle laksen med **)
  • 1 løg, mellemstort
  • 3 fed hvidløg
  • ½ bundt asparges
  • ½ rød peber
  • 100 g cherrytomater
  • 1 stk fiske- eller grøntsagsbouillonterning
  • 2½ dl madlavningsfløde
  • 1 dl vand ***)
  • 1-2 tsk chiliflager
  • salt og friskkværnet peber
  • lidt olie til stegning

Topping

  • 1 lille håndfuld hakket persille
  • 50 g pinjekerner

*) Pappardelle er brede pastastrimler, 2-3 cm brede, der minder om fettuccine. Kan man ikke lige finde pastaen i butikken, kan man bruge lasagneplader og klippe disse i strimler på 2-3 cm. Navnet 'pappadelle' stammer fra det italienske 'pappare', der betyder 'at slubre'

**) har du ikke en chiliolie, kan du blande lidt olivenolie med chiliflager - eller du kan bruge ren olivenolie

***) du kan erstatte vandet med hvidvin

Sådan gør du

  1. Beklæd et ovnfast fad med bagepapir og læg laksesteaks heri. Pensl med chiliolie og drys med salt og friskkværnet peber
  2. Sæt laksen i en kold ovn, der tændes på 180 grader (varmluft). Bag laksen 16-18 minutter ****)
  3. Kog pastaen efter anvisning på pakken. Si vandet fra - gem lidt af pastavandet til saucen, hvis du synes, den skal være tykkere
  4. Pil og hak løg og hvidløg fint
  5. Skyl aspargsene og knæk enderne af. Skær eller knæk aspargsene i mindre stykker
  6. Skyl cherrytomater og skær dem i halve
  7. Skyl den røde peber og skær den i tynde strimler
  8. Varm en pande op uden fedtstof og rist pinjekernerne til de tager lidt farve. Læg dem derefter op på en tallerken
  9. Kom lidt olie på panden og sauter løg og hvidløg et par minutter
  10. Tilsæt chiliflager og de røde peberstrimler og sauter yderligere 1 minut
  11. Tilsæt vand, smuldret bouillontern samt madlavningsfløde og lad det simre ca 5 minutter
  12. Vurder om du vil gøre saucen tykkere ved at tilsætte lidt af pastavandet. Smag til med salt, friskkværnet peber og evt flere chiliflager
  13. Kom derefter pastaen, cherrytomater og asparges i saucen
  14. Anret pasta og sauce på tallerkener og læg en laksesteak ovenpå
  15. Inden servering drysses med hakket persille og de ristede pinjekerner. Server en skive citron til

****) du kan også vælge at stege laksen på en pande i olie eller smør 3-5 minutter på hver side