Pastasalat med æbler, blommer og knas

Jeg bruger ofte årstidens frugt og grønt i mine pastasalater, og lige nu bugner nogle af blomme- og æbletræerne i haven af dejlige frugter. Så i denne pastasalat er der Reine Claude blommer og ananasæbler. Det gør salaten festlig, og det smager fantastisk i kombination med peberfrugt og nødder. Blomme-basilikum pestoen fuldender smagsoplevelsen. Til pastasalaten serverede jeg tundeller (uden citrondressingen), men den kan serveres til al slags kød, fisk og grill eller blot 'som sig selv' med lækkert brød til


Ingredienser

Til 4 personer som tilbehør

  • 200 g pasta
  • 2 æbler
  • 4-5 blommer
  • 50 g ruccola
  • 1 rød peber
  • 1 håndfuld valnødder
  • 1 håndfuld mandler
  • 2 forårsløg
  • 1 lille håndfuld persille

Dressing

Blomme-basilikum pesto

  • 6 gule Reine Claude blommer, andre blommer kan selvfølgelig bruges
  • 1 stor håndfuld basilikumblade
  • 1 håndfuld pinjekerner
  • saften af ½ limefrugt
  • 3-4 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Pynt

  • 1-2 milde chili eller mini snackpeber
  • nogle jungleagurker eller tern af almindelige agurker

  • evt tomater - jeg bagte nogle stilke tomater og lagde over  (jeg lagde tomater på stilke i et let smurt ovnfast fad og bagte dem ca 15 minuter ved 180 grader (varmluft))

Sådan gør du

Pastasalat

  1. Kog pastaen efter anvisning på pakken, hæld dem op i en si og skyld dem med koldt vand. Lad pastaen køle af
  2. Rist mandlerne på en tør pande, hæld dem op på en tallerken og stil dem til side
  3. Skyld æbler, fjern kernehus og skær æblerne i tern
  4. Skyld blommer, skær kødet af stenene og skær det i tern
  5. Skyld den røde peber og skær den i tern
  6. Når pastaen er kold, kommes den i en skål og blandes med 4-5 spsk blomme-basilikum pesto
  7. Vend ruccola, æbler, blommer, peberfrugt, mandler og nødder forsigtigt i
  8. Skyld forårsløg og skær dem i skrå skiver på ca 2½ cm og drys dem over pastasalaten sammen med hakket persille
  9. Pynt evt med ringe af mild chili eller mini snackpeber

Blomme-basilikum pesto

  1. Skyl blommerne og skær kødet af stenene
  2. Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en cremet pesto. Start med 3 spsk olivenolie og spæd evt til, hvis du vil have pestoen lidt tyndere - den må gerne være lidt tynd til pastasalat
  3. Smag til med salt og peber