Det er sjovt at eksperimentere med ingredienser til pestoer. Og det er super nemt at lave sin egen pesto. Denne pesto med ruccola, valnødder og appelsin er frisk og cremet og smager fantastisk sammen med fisk og som dip til lækkert brød. Pestoen kan sagtens holde sig i køleskabet et par dage
Ingredienser
til ca 3 dl pesto
- 50 g ruccola
- 100 g valnøddekerner
- 125 g mascarpone, italiensk mild og cremet friskost
- 2 fed hvidløg
- saft af 1 appelsin, ca 2 dl samt lidt af appelsinkødet
- ca 3 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet sort peber
Sådan gør du
- Skyl ruccolaen og blend den sammen med valnøddekerner, mascarpone, hvidløg og lidt appelsinkød. Tilsæt appelsinsaft og olivenolie. Kom olien i lidt ad gangen til du har den ønskede konsistens
- Smag til med salt og peber