Pita-pizzaer med skinke

En super nem og herlig frokost denne lille pita-pizza. Man flækker pitabrødet, smører det med tomat og kommer det på, man lige har i køleskabet. Jeg havde en rest lækker italiensk skinke, men peperoni, serranoskinke, chorizopølse, laks eller andre rester er også virkelig godt. Ryd op i køleskabet og lav en lækker frokost eller brug de små pita-pizzaer som del af et tapasbord


Ingredienser

Pr pita-pizza bruges

  • ½ pitabrød (groft eller hvidt) - hvis man gerne vil have en tyk bund, bruges 1 helt pitabrød
  • list tomatsauce, -salsa eller tomatkoncentrat
  • lidt rucola
  • et stykke skinke
  • lidt frisk mozzarella
  • 2-3 oliven
  • et drys tørret oregano

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)
  2. Skær pitabrødet igennem, så du får 2 runde stykker (medmindre du vil have en tyk pizza, så bruger du hele patabrødet)
  3. Smør pitabrødet med tomatsauce, -salsa eller koncentrat
  4. Læg lidt rucola på, derefter et stykke skinke, lidt tynde skiver mozzarella og slut af med nogle skiver eller hele oliven og et drys tørret oregano
  5. Bag pita-pizzaerne i ca 10 minutter til mozzarellaen er smeltet og har fået en smule farve

Server med salat til som frokostret eller som en del af et tapasbord