Pizzasnegle med skinke og salsa

Er man til pizza, er de små nemme og lækre pizzasnegle helt sikkert også et hit. De er perfekte til frokost, til madpakken eller måske blot som et lille mellemmåltid. Pizzasneglene her er med skinke, men der er mange andre muligheder: peperoni, salami, chorizo eller fx a la Magherita med ost og tomat. Skal det være rigtig nemt, som jeg gjorde det her, kan man bruge en rulle færdiglavet pizzadej. Og ellers kan man lave dejen selv. Og så brugte jeg en færdiglavet salsasauce


Ingredienser

 14-16 stk

Hjemmelavet dej

  • 300 g mel, fx pizzamel eller en blanding af durummel og hvedemel. Ren hvedemel er også fint
  • 25 g gær
  • 2 dl vand
  • 2 spsk olivenolie eller anden olie
  • ½ tsk salt

Fyld

  • 150 g skinke i strimler eller tern
  • 1½ dl salsa *)
  • 125 g smuldret frisk mozzarella
  • 2-3 tsk tørret oregano
  • 1 håndfuld frisk basilikum, hakket

*) jeg brugte hot salsa fra Netto (Mex o& co) - alternativ kan du rive et løg og røre det i en dåse tomatkoncentrat (140 g) sammen med lidt chilipulver/flager eller blot lidt salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Hjemmelavet dej

  1. Smuldr gæren i en skål og tilsæt olie, vand og salt
  2. Tilsæt melet lidt ad gangen og rør det sammen
  3. Ælt dejen godt igennem på bordet og lad den hæve ca 15 minutter

Pizzasneglene

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Rul den færdiglavede pizzadej ud af pakken (lad den blive på papiret) eller rul den hjemmelavede pizzadej ud i en frikant på ca 30 x 40 cm
  3. Smør dejen med salsa og fordel skinketern/-strimler hen over
  4. Smuldr den friske mozzarella hen over og drys med tørret oregano og friskhakket basilikum
  5. Rul dejen til en pølse, der skæres ud i 14-16 stykker
  6. Læg pizzasneglene på et bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i ca 12-15 minutter