Rabarbersaft er lig med sommer, fuldstændig ligesom citronlemonade er det. Det er bare forfriskende og lækkert i sommervarmen, og så smager det fantastisk. I denne rabarbersaft har jeg brugt vaniljesukker, men prøv også at komme et par anisstjerner eller en stang kanel i, i stedt for vanilje, når du koger rabarberne - det smager skønt. Vil du gerne have en meget rød rabarbersaft, som jeg har lavet her, skal du vælge de rabarber, der er mest røde, fx vinrabarber. Men alle rabarber giver dejlig saft. Når du har siet saften, så gem den kompot, der er tilbage - den kan bruges på brød, i/på is eller i en rabarber tiramisu
Ingredienser
- 500 g rabarber
- 1 liter vand
- 170 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du
- Skær blade og bund af rabarberne, skyl dem og skær dem i små stykker, som kommes i en gryde sammen med vand, sukker og vaniljesukker
- Kog rabarberne i 10-15 minutter - de skal være helt udkogte
- Si rabarbersaften, lad den køle lidt af og hæld den på rengjorte flasker
- Gem endelig den kompot, der er tilbage, når saften er blevet siet. Den kan spises på brød eller bruges i /på is