Ravioli med varmrøget laks

En super nem og lækker italiensk inspireret ravioliret med varmrøget laks. Retten kræver et minimum af forberedelsestid, så vil man have noget lækkert en travl dag, er her en mulighed. Eller det er retten til en varm sommerdag, hvor man ikke gider bruge meget tid i køkkenet


Ingredienser

Til 4 personer

  • 2 pk ravioli ( ca 500 g) med spinat og ricotta   *)
  • ca 250 g friske, grønne asparges
  • 100 g babyspinat
  • 2½ dl madfløde
  • 300 g varmrøget laks **)
  • salt og friskkværnetpeber
  • 1 knivspids knus chili eller chilipulver
  • lidt olivenolie til stegning

Til servering

  • 1 spsk hakket purløg og/eller dildkviske pr tallerken

*) du kan bruge den raviolitype, du bedst kan lide, men disse med spinat og ricotta passer fantastisk til retten, da der er laks og spinat i 

**) jeg bruger varmrøget laks med peber, da den giver en behagelig, let krydret smag, men alle typer kan bruges

Sådan gør du

  1. Skær laksen i passende, mundrette stykker
  2. Varm en pande op med lidt olivenolie og svit asparges heri
  3. Tilsæt babyspinaten og lad det 'falde sammen' - gem lidt babyspinat til serveringen
  4. Tilsæt fløden og lad det hele simre ved svag varme mens du koger raviolien efter anvisning på pakken
  5. Vend derefter raviolien i saucen 
  6. Læg lidt friske babyspinatblade på 4 tallerkener og anret retten herpå sammen med laksen
  7. Pynt med dild og/eller hakket purløg purløg