Ris a la mande med kiwikompot, lakrids og hvid chokolade

Jeg er blevet ret vild med at eksperimentere med ris a la mande her i december. Her har jeg erstattet den traditionelle kirsebærsauce med en kiwikompot. Kiwi giver en dejlig syrlig og frisk smag og harmonerer perfekt med den søde chokolade samt lakridsen. Jeg brugte lakridsgranulat (raw organic) fra Bülow. Selvom desserten bygger på ris a la mande, er der jo ikke så meget jul over den, at den ikke kan nydes hele året


Ingredienser

 Til 6 - 8 personer (afhængig af størrelsen på glassene)

Ris a la mande

  • ½ liter mælk
  • 1 dl grødris
  • ½ vaniljestang
  • 1 spsk sukker
  • 50 g mandler
  • 1 knivspids salt
  • 2 dl piskefløde

Kiwikompot

  • 5 kiwifrugter
  • 4 spsk friskpresset limesaft, Brug ubehandlede/økologiske lime, så du kan bruge skallen som pynt. Riv skallen før du presser limefrugten - det er nemmest
  • 100 g sukker
  • ½ -1 tsk lakridsgranulat, Jeg bruger Bülows produkter
  • 50 g hvid chokolade
  • 1 portion ris a la mande (se ovenfor)


    Sådan gør du

    Ris a la mande

    1. Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud og vend dem sammen med sukker på et skærebræt, så vaniljekornene skilles ad
    2. Kom mælk og risengryn i en gryde og kog langsomt op under konstant omrøring
    3. Skru ned for varmen , så det kun lige koger, rør sukker og vaniljekorn i, Læg låg på gryden og lad risengrøden simre ca 40 minutter til risene er møre og grøden er blevet lækker tyk. Rør i grøden af og til, så du forhindrer, at den brænder på
    4. Hak mandlerne og kom dem i den færdige risengrød sammen med lidt salt og lad grøden køle af i køleskabet
    5. Når grøden er kølet af, pisker du fløden og vender den i risene

    Kiwikompot

    1. Skræl kiwifrugterne, skær dem i små stykker og kom dem i en gryde sammen med limesaft og sukker. Lad det simre til væsken er kogt lidt ind og kiwien er blevet blød
    2. Rør lakridsgranulat i (start med ½ tsk og smag dig frem) og afkøl