Salat med agurk og rucola

Denne salat med agurk og rucola er virkelig simpel. Meget få ingredienser og en simpel dressing af olivenolie og friskpresset citronsaft.. Alligevel er salaten super frisk og velsmagende. Den er nem at lave og kan bruges til stort set alt -  så what's not to like?


Ingredienser

Til 2 personer som tilbehør

  • 1 agurk
  • ca 100 g rucola
  • 1 spsk ristede pinjekerner
  • ca 50 g frisk mozzarella
  • et nip knuste chiliflager

Dressing

  • 2 spsk olivenolie
  • 3 spsk friskpresset citronsaft
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Anret rucola på et fad eller en tallerken
  2. Skyl agurken og skær den i lange tynde strimler, fx med en kartoffelskræller eller et mandolinjern . Anret agurkestrimlerne på rucolaen. Rul evt nogle af agurkestrimlerne til små ruller - det ser hyggeligt ud
  3. Pynt med nogle tynde skiver af mozzarellaen og drys med ristede pinjekerner og lidt chili
  4. Rør ingredienserne til dressingen sammen og dryp den over salaten