En lækker, alternativ måde at anvende kartofler, er at stege dem i ovnen i en gang sennep, olivenolie og salt. De er meget anvendelige, og man kan vælge den sennep, man har lyst til. Hvis jeg fx laver en ret med tomatsauce til to dage, laver jeg ofte pasta den ene dag og så de sennepsstegte kartofler den næste dag.
Ingredienser
til 4 personer
- ca 1 kg kartofer
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk sennep, jeg bruger dijonsennep
- salt
Sådan gør du
- Skyl eller skræl kartoflerne og skær dem i både. Hvis kartoflerne er store, så halver dem inden de skæres i både.
- Hæld 2 spsk olivenolie, 2 spsk sennep (fx dijon) samt salt i en skål og rør det sammen. Vend kartoflerne heri
- Hæld kartoflerne ud på en bageplade med bagepapir og spred dem, så de ligger i ét lag
- Bag dem i ovnen ved 180 grader (varmluft) i ca 40 minutter, til de tager farve og får en sprød skorpe