Det er super nemt at lave en gang soyaristede mandler. Salte, knasende, sprøde mandler, der er lækre som topping på salater, i cremede supper eller blot som snacks. Mandlerne skal bare ristes nogle minutter, hvorefter der tilsættes soya
Ingredienser
Jeg bruger denne mængde til cremede supper som forret til 6 personer
- 50 g mandler, med eller uden skal
- 2 spsk soyasauce
Sådan gør du
- Kom mandlerne på en tør pande og skru varmen op til middel-varme. Vend dem med en grydeske, mens de rister, til de har fået farve
- Tilsæt soyasaucen og rist mandlerne, under omrøring, til soyasaucen er absorberet - det går ret hurtigt
- Læg mandlerne på et stykke bagepapir eller en tallerken, og lad dem køle af
Når jeg bruger mandlerne i supper, hakker jeg dem groft med en kniv. Når jeg bruger dem i salater, lader jeg dem være hele eller halve. Som snacks er de bedst hele