Teriyakikylling med nudler og grøntsager

Teriyakikylling med nudler og grøntsager er en virkelig nem og herlig asiatisk ret. Kyllingen marinerer i teriyakimarinaden, mens du tilbereder resten. Du kan bruge alle slags nudler, og gulerødder og zucchini laves til grøntsagsnudler med en spiralizer. Nemt, sundt og godt. Har du ikke en spiralizer, kan du bruge et mandolinjern eller en kartoffelskræller – nudlerne bliver så brede og flade i stedet


Ingredienser

2 personer

Teriyakikylling

  • ½ dl Teriyaki-sauce, jeg bruger Kikkoman
  • 2 spsk soyasauce
  • 2 spsk friskerevet ingefær
  • 2 fed hvidløg, presset
  • saft af 1 lime
  • 300 g kyllingebryst i tynde strimler
  • 1 spsk olivenolie til stegning

Nudler og grøntsager

  • 200 g nudler
  • 3 dl fintsnittet hvidt spidskål
  • 1 stor gulerod
  • 1 stk zucchini (squash)*)
  • 1 håndfuld frisk koriander

*) det er nemmest at lave zucchininudler, hvis zucchinien er nogenlunde lige

Sådan gør du

  1. Rør teriyakisauce, soyasauvce, revet ingefær, presset hvidløg og limesaft sammen til en marinade i en skål
  2. Skær kyllingebryst i tynde strimler og vend disse i skålen med marinaden, og lad det stå mens, du klargør grøntsager og nudler
  3. Tilbered nudlerne efter anvisning på pakken. Skyl dem i koldt vand og lad dem dryppe af
  4. Snit spidskålet fint
  5. Skræl eller vask gulerødder og kør dem igennem en spiralizer *), så du får gulerodsnudler, som kommes i en skål
  6. Skyl zucchini og kør den igennem en spiralizer *), så du får zucchininudler, som kommes i skålen til gulerodsnudlerne
  7. Overhæld gulerods- og zucchinistrimler med kogende vand, lad dem stå i 2 minutter og si derefter vandet fra
  8. Varm olien op i en pande til medium varme og steg kyllingestrimlerne, incl marinade, ca 5 minutter, til det er gennemstegt
  9. Vend spidskålet i
  10. Vend nudler samt gulerods- og zucchininudler i og varm igennem
  11. Vend koriander i – gem lidt til drys på toppen

*) har du ikke en spiralizer, kan du bruge et mandolinjern eller en kartoffelskræller. Nudlerne bliver så lidt brede og flade i stedet, men det gør jo ikke noget