Thainudler med ananas og oksekød
En rigtig thai nudelret, der er nem at lave. Saucen har de gode smage fra thai ingredienserne og den friske ananas komplementerer oksekødet helt fantastisk
Ingredienser
Til 4 personer
- 200 g æggenudler
- 400 g hakket oksekød
- 2 løg
- 1 solo hvidløg eller 3-4 almindelige fed hvidløg
- 2oo g frisk ananas i små tern
- 100 g sukkerærter
- 100 g frisk babyspinat,
- 2 spsk sukker, gerne palmesukker
- 4 spsk limesaft
- 3 spsk fish sauce, kan erstattes af soyasauce
- 2 spsk revet ingefær
- 1-2 tsk sambal-oelek
- lidt olie til stegning, gerne kokosolie
Topping
- 1 lille håndfuld ristede, hakkede cashewnødder
Sådan gør du
- Kog ægnudlerne efter anvisning på pakken. Hæld dem op i en si og lad dem dryppe af
- Pil og hak løg og hvidløg
- Skyl sukkerærterne og skær dem i halve på langs
- Skræl ananas og skær i små tern
- Skræl og riv ingefær
- Varm en wok eller pande med høj kant op med olie og steg det hakkede oksekød ved høj varme, til det har taget farve
- Tilsæt løg og hvidløg, skru lidt ned for varmen og steg et par minutter
- Tilsæt sukker og ananas og steg til det begynder at karamellisere og tilsæt derefter limesaft, fish sauce, revet ingefær og sambal-oelek
- Læg låg på panden/woken og lad retten simre 6-8 minutter og tilsæt derefter spinaten og sukkerærterne. Vend retten rundt til spinaten falder sammen
- Kom nudlerne i dybe tallerkener eller skåle og anret retten ovenpå. Drys med de hakkede cashewnødder