Tortellini i tomat-flødesauce

En super nem og hurtigt lavet pastaret, der smager fantastisk og dufter af Italien. Man kan få tortellini med mange slags fyld, så man vælge blot det fyld, man har lyst til - alle slags kan bruges til saucen. Jeg synes selv, at fyld af grønt, ost og/eller svampe passer bedst til denne  sauce, men det er jo en smagssag. Man kan også sagtens skifte tortellinierne ud med ravioli, hvis man har lyst


Ingredienser

til 4 personer 

  • ca 400 g tortellini med ricotta og spinat (alle slags kan bruges)
  • 1 pk bacon
  • 250 g champignon
  • 4 tsk hakket hvidløg
  • 1 porre
  • 3 tsk paprika
  • 1 tsk tørret chili (kan udelades eller halveres)
  • 2 tsk tørret oregano
  • 3/4 ds tomatkoncentrat, ca 100 g
  • 3 dl madfløde 8%
  • olivenolie til stegning
  • friskkværnet peber
  • persille til at drysse over
  • hakket frisk basilikum til at drysse over


Sådan gør du

  1. Pil og hak hvidløg og løg
  2. Skær porren i tynde ringe
  3. Rens champignon og skær dem i kvarter
  4. Skær bacon i mindre stykker a la firkanter
  5. Varm olivenolie op i en sauterpande eller gryde til middelvarme og sauter hvidløg og porre heri
  6. Skru lidt op for varmen og tilsæt bacon og rist dette
  7. Tilsæt champignon og rist disse med i 2 minutter
  8. Skru ned for varmen og tilsæt paprika og evt tørret chili og rør det godt sammen men bacon-porreblandingen
  9. Tilsæt fløde og tomatkoncentrat, rør det hele sammen og lad det simre et par minutter
  10. Tilsæt tørret oregano
  11. Kog tortellini efter anvisning på pakken
  12. Hæld tortellini op i et fad og hæld saucen over
  13. Drys med friskkværnet peber, hakket persille og hakket basilikum

Server med en grøn salat