Vandmelon-jordbær drik

Vandmelon og jordbær klæder hinanden virkelig godt. Så at blande de to frugter i en herlig og forfriskende rød sommerdrik til en varm dag er bare oplagt.  Jeg synes, at vandmelon er sød nok i sig selv, så derfor kommer jeg aldrig sukker i min drik. Vil du gerne have drikken mere sød, kan du tilsætte 1-2 spsk akaciehonning, når du blender frugten. Drikken kan, med en kugle vaniljeis, nemt forvandles til en frisk og fantastisk sommerdessert


Ingredienser

Til 2 glas

  • 150 g friske jordbær
  • 150 g vandmelon, den kernefri slag
  • 1 håndfuld isterninger

Pynt

  • 1 jordbær pr glas
  • et par blade mynte

Sådan gør du

  1. Skær vandmelonen i mindre stykker og kom dem i en blender
  2. Skyl jordbærrene og kom dem i blenderen
  3. Blend frugten og hæld det op i glas, hvori der er lagt isterninger
  4. Pynt glassene med et jordbær eller en skive vandmelon og et par mynteblade